Kort (geografi) - Kharkiv

Kharkiv (Харків, Харьков ) er den næststørste by i Ukraine med indbyggere. Byen ligger i den nordøstligste del af landet.

Kharkiv, der blev grundlagt i 1654, var et vigtigt center for ukrainsk kultur i det Russiske Kejserrige og den største by i det historiske område Slobozjansjtjina, også kaldet Sloboda Ukraine. Kharkiv var den første by i Ukraine, der anerkendte sovjetmagten i december 1917 og blev den første hovedstad i Ukrainske SSR og forblev således ind til januar 1935, hvorefter hovedstaden blev flyttet til Kijev. Kharkiv er det administrative centrum for Kharkiv oblast og den omkringliggende Kharkiv rajon.

Kharkiv er et vigtigt kulturelt, videnskabeligt, uddannelsesmæssigt, transport og industrielt center i Ukraine, med 60 videnskabelige institutter, 30 højere læreanstalter, 6 museer, 7 teatre og 80 biblioteker. Industrien i Kharkiv er primært maskinindustri og elektronikindustri. Der er hundreder af industrivirksomheder i byen. Blandt dem er globalt vigtige industrier som Kharkovskoje maskinbygnings og designbureau (panserede køretøjer), Malysjeva tankfabrik (kampvogne), Khartron (styresystemer til interkontinentale missiler og atomkraftværker) og Turboatom (tubiner til termiske kraftværker og vandkraftværker).

Kharkiv er den by der i Ukraine har flest internationale studerende.

Byen blev grundlagt som en fæstning for at forsvare det Russiske Kejserriges sydlige grænser i 1653 (andre kilder opgiver 1630 ). Det omkringliggende Sloboda Ukraine, tidligere en del af den såkaldte vildmark havde været befolket af flygtede ukrainske bønder og kosakker siden Den polsk-litauiske realunion. Russiske tropper var stationeret i området som forsvar mod indtrængende, røveriske Krimtatarer.

Med erobringen af Novorossija (Nyrusland) og flytning af grænserne mod syd mistede Kharkiv i slutningen af 1700-tallet betydningen som fæstning og udviklede sig til et center for handel og håndværk og blev hovedstad i Slobodsko-Ukrainskaja guvernement i 1765.

I 1805 blev Kharkov Universitet åbnet med blandt andet 28 tyske lektorer og professorer. I forbindelse med tilslutning til jernbanenettet i 1869 og indledningen af udvindingen af kul og jernmalm blev Kharkiv i slutningen af 1800-tallet et vigtigt industrielt center. I 1906 blev Kharkivs sporvognnet sat i drift.

Under borgerkrigen 1917-1920 foregik voldsomme kampe i byen. I januar 1918 blev den første ukrainske sovjetkongres afholdt i Kharkiv. Kongressen udråbte Ukraine som en socialistisk sovjetrepublik og Kharkiv blev republikkens første hovedstad, som byen var frem til 1934. I 1917 havde byen 279.000 indbyggere og i 1939 833.000 indbyggere.

I foråret 1933 var Kharkiv et af de områder, der var særlig berørt af Holodomor, en hungerkatastrofe, der forårsagedes af den fejlslagne høst i både 1932 og 1933. I 1934 blev Kijev hovedstad i den ukrainske sovjetiske republik, men Kharkiv forblev et vigtigt politisk, økonomisk og kulturelt center.

Under 2. verdenskrig blev Kharkiv ramt af store skader. Inden den tyske hær rykkede frem mod byen blev flere af industrierne og institutionerne demonteret og over 400 000 af indbyggerne blev evakueret mod øst. Jernbanespor, kraftværker, vandledninger og andre installationer sprængtes af de sovjetiske tropper. De tysk tropper indtog byen den 25. oktober 1941, hvorefter byen blev en frontzone.